om hjemtid

hjemtid

"når det er tid til at tage hjem..."

Bygge hjem

Grundsten

Grundfjeld

Tage tid til at være hjem

Fundering

Grundering

Bygge og inspiration

Reflektion og tanker

Mærk hjem

Mærk ro

Hjemtid er et univers, hvor jeg udtrykker mig selv i skrift og keramik.

hjemtid er et Dansk renæssanceord, der anvendes omkring 1300-1700 tallet, og et udtryk for "det er tid til at tage hjem".


Betydning: Ordet betyder "det er tid til at tage hjem". Det refererer til det tidspunkt, hvor man forlader et sted for at vende tilbage til sit hjem.


Jeg har været igennem en lang rejse både fysisk og mentalt og er nu landet.


Med dette begreb eller følelse som en slags rettesnor eller fyrtårn har jeg fundet hjem. Både i fysisk forstand i Skælskør, hvor jeg bor nu, men i lige så høj grad mentalt, hvor jeg gennem min fysiske bosættelse i Skælskør har fundet en indre og kunstnerisk ro.


Jeg udtrykker hjemtid gennem det skrevne ord og nu også gennem keramikken.


Keramikken er et kald i sig selv. Mit liv med keramikken begynder i 2001, hvor jeg første gang stifter bekendskab med leret og keramikken. Jeg deltog på et ophold på Holstebro Højskole, hvor jeg havde tilmeldt mig malerlinjen, men i mødet med keramiker Steen Dybdal åbnede keramikkens univers for mig. Steen var en fantastisk lærer og menneske og jeg er dybt taknemmelig for mit møde med Steen, der ændrede min kunstneriske vej og stadig i dag 25 år efter betyder at jeg igen arbejder med leret som udtryksform.


Med dette som afsæt og endnu et par højskoleophold hos Steen i bagagen, kastede jeg mig over keramikken efter på det tidspunkt at have udtrykt mig gennem maleri i en årrække.


Leret og keramikken åbner den tredimensionelle verden for mig - og jeg overgiver mig fuldstændigt til dette nye univers. Jeg arbejder målrettet med keramik i 6-7 år, indtil en fysisk flytning sætter en stopper for dette kapitel.


Jeg fortryde ikke meget i mit liv, men lige præcis min beslutning om denne meget bratte stoppen med keramikken, ville jeg ønske at jeg havde haft mod eller indsigt til ikke at have gjort. Sådan er livet. Man tager nogle valg og nogle gange bliver vejen mod målet lidt mere kringlet end forventet. Så meget desto mere er jeg taknemmelig over hvor jeg er i dag.


De næste 19 år har jeg ingen kontakt med keramik som udtryksform, men efter min flytning til Skælskør i 2023 begynder keramikken igen at banke på, og i vinteren 2025 tager jeg de første afsæt til igen at tage keramikken ombord. 


Følelsen er som at komme hjem - som at sætte mig på cyklen igen og bare cykle derud. Noget som jeg engang har lært og gemt på i mange år men nu pludselig klar til at frisætte igen.


Jeg har i den mellemliggende periode udtrykt mig gennem fotografi, grafiske tryk og det skrevne ord.


Jeg har etableret mig på eget værksted i Skælskør, hvor jeg arbejder med mine udtryk og udvikler mine glasurer. Jeg har valgt at kalde mit keramiske værksted og univers for hjemtid.

hjemtid er det hjem og de rammer jeg gerne vil skabe for mit keramiske univers.


Jeg er etableret i Skælskør og medlem af det lokale kunstnerlaug KIT og deltager i række forskellige aktiviteter der har udspring i et stort kunstnermiljø i Skælskør. 


Jeg deler løbende mine aktiviter, arbejdet i og med værkstedet og nye værker på Instagram og Youtube - begge steder under profilen @hjemtid.



Velkommen i mit hjemtid univers.

/ole